X
Læs vores Corona nødplan her.
Læs nødplan

Kildeskolen

Privat friskole i Valby København

  • Forside
  • Personale
  • Kontakt
  • Om Kildeskolen
    • Kildeskolens historie og baggrund – kort fortalt
    • Dagligdagen
    • Deltagelse i samfundet uden for skolen
    • Faciliteter
    • Forældrebetaling
    • Gennemsigtighed og karakterer
    • Hvad siger forældrene?
    • Skolefritidsordning (SFO)
  • Trivsel og værdier
    • Værdigrundlag
    • Mobning – nej tak!
    • Socialrådgiver og PPR
    • Sundhedspleje
    • Undervisningsmiljø
  • Undervisningen
    • Elevplaner 2020
    • Lektiecafé
    • Projekt- og temauger
    • Qual
    • Skoleskemaer 2020
    • Tosprogsundervisning
    • Uddannelsesvejledning
    • Undervisningsplaner 2020
  • Til elever
    • Elevråd og Miljøråd
    • Kalender
    • Ordensregler
    • Skoleskemaer 2020
  • Til forældre
    • Kalender
    • Elevplaner 2020
    • Forældremøder og konsultationer
    • Karakterer og gennemsigtighed
    • Hvad vi forventer af forældrene
    • Skolebladet Kildeskolenyt
    • Privatlivspolitik
    • Skoleskemaer 2020
    • BOGKLUBBEN
    • Svømmeundervisning

Corona Nødplan

24. marts 2021

 

Kære forældre,

Partierne i Folketinget er blevet enige om en genåbningsplan.

Med de nuværende regler gælder følgende:

0-4. klasse fortsætter som hidtil på skolen hver dag.

9-10. klasse fortsætter med 50% fysisk fremmøde på skolen.

5-8. får nu også 50% fysisk fremmøde på skolen.

5-10. klasse er på skolen 1 uge og modtager fjernundervisning den følgende uge.

 

Folketinget vurderer, om der kan åbnes yderligere hver 14. dag.

Planerne med skift mellem undervisning på skolen og fjernundervisning er mailet til alle forældre i 5-10. klasse.

Planerne gælder fra mandag den 6. april og foreløbig 14 dage frem.

 

Med venlig hilsen (og god påskeferie!)

Niels

 

 

11. marts 2021

 

 

Kære forældre

Fra på mandag den 15. marts har vi lov til at undervise eleverne i 5. til 10. klasse én dag om ugen. Undervisningen skal foregå udendørs.

Klasselærerne har allerede fundet på en masse spændende aktiviteter, som eleverne skal deltage i.

Fordelingen er således:

Mandag - 6. klasse er med Susan
Tirsdag - 8. klasse er med Maria og 5. klasse er med Dennis
Onsdag - 9. klasse er med Rikke
Torsdag - 10. klasse er med Anne-Mette
Fredag - 7. klasse er med Karen Marie

I ugens andre 4 dage fortsætter fjernundervisningen som sædvanlig.

Denne plan gælder de næste to uger – altså frem til påskeferien.

Klasselærerne kontakter jer om mødesteder og mødetider.

Med venlig hilsen

Niels

 

 

10. marts 2021

 

Kære forældre

Vi har modtaget nye informationer fra Undervisningsministeriet.

Fra mandag den 15/3 kan vi genåbne på følgende måde:

0.-4. klasse Åbent
5.-8 klasse Én dag om ugen - udendørs undervisning
9.-10. klasse Én dag om ugen - udendørs undervisning

Om testning står der i samme skrivelse:

Forudsætningen for genåbningen er, at elever og ansatte løbende bliver testet for COVID-19.                                                                                                             

I andre skrivelser fra Undervisningsministeriet står der, at testningen er stærkt anbefalet.

Derfor anbefaler vi, at elever over 12 bliver testet for corona hver uge i den kommende tid.

Falck kommer allerede på skolen to gange ugentligt, hvor de tester lærere. De vil gerne teste elever ved samme lejlighed.

De bruger kvik-testen, hvor en pind stikkes 3 cm ind i næseborene og roteres i ca. 15 sekunder. Indenfor et kvarter får man resultatet som SMS.

Ingen elever testes uden jeres skriftlige tilladelse.

Så snart fordelingen af de enkelte skoledage er foretaget, vender jeg tilbage.

Med venlig hilsen

Niels

 

 

 

Kære forældre,

Strategi per 1. marts

  • Lærere

Det anbefales at lærere testes hver uge – se note

  • Elever fra 0. til 4. klasse
  1. Børnene nødundervises i deres bobler mellem 9:00 og 14:00.
  2. Børnene holdes så vidt muligt adskilt klassevis i SFO’en.
  3. De hidtidige tiltag med afspritning af hænder, ekstra rengøring af kontaktpunkter, hjælp til duks, god hygiejne osv. fortsætter.
  4. Hvis der konstateres blot 1 smittet elev i en boble, betragtes eleverne og deres lærere som nære kontakter og sendes straks hjem.
  5. Elever og lærere fra boblen må først vende tilbage.                                                                                                                                                                                                                    Med testning: Efter to negative tester på henholdsvis 4. og 6. dagen, eller                                                                                                                                                                   Uden testning: Efter at være symptomfri i 7 dage.
  6. Klasselærere anbefaler forældrene, at deres børn kun har legeaftaler med andre børn fra samme klasse.
  • Elever fra 5.-10. klasse
  1. Eleverne bliver fjernundervist indtil videre.
  2. Besøgende elever holdes adskilt fra de små elever– de må under ingen omstændigheder opholde sig i gården, på stueetagen eller i SFO’en.
  3. Besøgende elever skal overholde de gældende restriktioner.
  4. Det anbefales, at besøgende elever testes én gang om ugen.
  • Alle andre besøgende på skolen

Besøgende skal bære mundbind eller visir og have hænderne afsprittet ved indgangen. Mundbind eller visir kan tages af, hvis man sidder.

Og overordnet:

Det er vores positive tilgang og gode humør, der bærer elever og forældre gennem denne tid!

Note: Vi har modtaget et tilbud fra Københavns Kommune om corona-testning af alle medarbejdere. Testningen udføres af Falck-personale, som kommer på skolen to gange om ugen fra uge 10.

Testningen er frivillig, så hver ansat kan vælge mellem a) ikke at blive testet, b) at blive testet 1 gang ugentligt eller c) 2 gange ugentligt.

Med venlig hilsen

Niels

 

28. februar 2021

 

En glad og frisk pige fra 2. klasse blev hentet på skolen, så snart det var konstateret, at et familiemedlem var smittet med corona. Som nær kontakt blev hun testet med det samme, og dagen efter viste det sig, at hun også testede positiv.

Derfor måtte vi sende hele boblen hjem – alle elever i 2. klasse, tre lærere samt to legekammerater fra 3. klasse.

Alle har det fint – og vi forventer at elever og lærere vender tilbage efter anden test.

Godt, at vi har delt 0. til 4. klasse op i bobler!

Men det her er svært at administrere – for sunde børn gennemgår typisk hele smitteforløbet uden et eneste symptom! Det kan være, at jeres børn allerede har været smittet, uden at I lagde mærke til det.

Med myndighedernes nylige instruktioner er vores strategi på Kildeskolen:

Lærere

Alle lærere testes to gange ugentligt – den ene gang helst fredag.

0. til 4. klasse

  • Børnene holdes i deres bobler mellem 9:00 og 14:00.
  • Børnene holdes så vidt muligt adskilt klassevis i SFO’en.
  • De hidtidige tiltag med afspritning (lokaler, hænder om morgenen osv.) fortsætter.
  • Hvis der konstateres blot 1 smittet elev i en boble, betragtes eleverne og deres lærere som nære kontakter og sendes straks hjem.
  • Elever og lærere fra boblen må først vende tilbage efter to negative tester på henholdsvis 4. og 6. dagen, eller (hvis forældrene ikke ønsker deres børn testet) efter at være symptomfri i 7 dage.
  • Klasselærere anbefaler forældrene, at deres børn kun har legeaftaler med andre børn fra samme klasse.

9-10. klasse

  • Elever, som besøger skolen, holdes skarpt adskilt fra de små elever– der er hverken adgang til gården, stueetagen eller SFO’en.
  • Elever, som besøger skolen, skal overholde restriktioner om afstand og afspritning.

Besøgende på skolen skal bære mundbind eller visir og have hænderne afsprittet.

Med venlig hilsen

Niels

 

 

 

24. februar 2021

 

Kære forældre,

I dag var der pressemøde på Christiansborg om håndtering af Corona.

Følgende gælder for os på Kildeskolen:

0-4. klasse fortsætter med at modtage undervisning på skolen, hvor vi adskiller klasserne i bobler – så godt det det kan lade sig gøre!

5-8. klasse skal fortsætte med hjemmeundervisning – der er intet nyt om, hvornår de kan vende tilbage på skolen.

9-10. klasse skal også fortsætte med hjemmeundervisning – foreløbig frem til 15. marts, hvor det vurderes, om de kan vende tilbage. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vurderes det igen efter påskeferien den 6. april.

 

Vi skal altså fortsætte med at holde børnene og de unge kørende uden at vide, hvornår de kan komme tilbage!

Lærerne gør allerede deres bedste for at give eleverne i 5-10. klasse god hjemmeundervisning – selv om vi ved, at den ikke er lige så effektiv som daglig undervisning på skolen. Fjernundervisning er og bliver nød-undervisning.

Men eleverne må også fortsætte med at undvære det sociale sammenhold på skolen. Måske kan I hjælpe. Arranger at jeres børn får hjemmeundervisning sammen med en anden fra klassen. Det er sjovere at sidde med en god kammerat end at sidde helt alene! Udendørs aktiviteter er også godt.

Kontakt mig, hvis I har brug for hjælp – vi har allerede en del elever, som bliver undervist af deres lærere nogle timer om ugen på skolen. Måske kan vi have flere!

Og til sidst: Tak for jeres fantastiske opbakning!

 

Med venlig hilsen

Niels

 

1. februar 2021

Kære forældre,

Ved dagens pressemøde fik vi den lykkelige besked, at 0. til 4. klasse skal vende tilbage på skolen og i SFO’en mandag den 8/2.

Det er vi meget, meget glade for!

Lige nu ved vi, at eleverne i 0. til 4. klasse

  • kun må undervises klassevis
  • skal holdes adskilte klasse for klasse i frikvartererne
  • vil modtage nødundervisning frem til sommerferien

Med nødundervisning menes, at skolens ledelse skal indrette den daglige undervisning, så den følger de gældende restriktioner.

I den nærmeste fremtid modtager vi flere instruktioner fra Undervisningsministeriet – I bliver informeret, når vi ved mere.

Desværre skal 5. til 10. klasse fortsætte med fjernundervisning. Vi håber, at de må komme tilbage senest mandag den 1. marts – men det er stadig uklart. I vil blive informeret, så snart vi ved mere.

Med jeres svar på forældreundersøgelsen vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at gøre fjernundervisningen mere spændende. Vi kan dog allerede anbefale, at eleverne kommer til at arbejde sammen i hjemmene to og to! Alene er ikke godt!

Det er stadig muligt for børnene og de unge at komme forbi på skolen til en dag med ekstra faglig hjælp – dog kun i begrænset omfang. Ring til klasselæreren, hvis der er behov for det.

Og så igen en kæmpe tak for jeres kæmpe indsats – igen, igen og igen! Vi ved godt, hvor svært det kan være med fjernundervisning uden social kontakt.

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, skoleleder

 

 

28/1-2021

 

 

Kære forældre,

 

I dag afholdt statsminister Mette Frederiksen pressemøde om corona-situationen.

Det er besluttet, at de nuværende restriktioner skal forsætte til søndag den 28. februar.

Det betyder, at vi fortsætter fjernundervisningen gennem hele februar måned.

Myndighederne håber dog, at 0. til 4. klasse kan komme tilbage inden den 28. februar – noget, som besluttes i næste uge.

Genåbningen kommer dog til at ske gradvis:

  • Først 0. til 4. klasse,
  • bagefter 9. og 10. klasse (afgangsklasserne), og
  • til sidst 5. til 8. klasse.

Vi er selvfølgelig parate til at modtage jeres børn og unge så snart, de må komme tilbage!

Vi er klar over, at det ikke er sundt at sidde alene foran en skærm mellem 9:00 og 14:00, fem dage om ugen, uge efter uge.

Tag børnene med ud, gå en tur, bag kager, spil brætspil, læs bøger sammen, lad børnene være med til rengøring og madlavning og se nogle gode film sammen.

I kan også arrangere, at jeres barn arbejder sammen med en klassekammerat i hjemmet. Så kan de hjælpe hinanden – og pjatte og hygge sammen i alle pauser. Det er noget, de trænger til!

På skolen arbejder vi fortsat med at udfordre eleverne med praktiske opgaver, hvor det kan lade sig gøre. Det er også noget, de trænger til.

Og ellers fungerer nødpasningen og nødundervisningen godt på skolen – vi kan dog kun tilbyde disse, når det følger statens restriktioner, så det er kun skolens ledelse, som kan give tilladelse til det.

Når vi ved, hvornår 0. til 4. klasse må komme tilbage, beslutter Bestyrelsen, hvad der skal med februar måneds SFO-betaling. I får besked hurtigt.

Og fortsæt endelig det tætte samarbejde med lærerne – ring, skriv en mail eller en SMS. Kontakt os hellere én gang for meget – vi hjælper, så godt vi kan!

Tak til jer, der har besvaret forældreundersøgelsen. Med jeres svar kan vi bedre forstå, hvordan det går derhjemme – og derved kan vi forbedre fjernundervisningen og at give jeres børn en bedre dagligdag. Jeg vil bede de af jer, som endnu ikke har besvaret undersøgelsen, om at gøre det så hurtigt som muligt. Vi har brug for alle svar!

 

Hvis I har brug for at kontakte mig, kan I ringe på skolens nummer 38790140 eller sende en mail til niels@kildeskolen.dk

Jeg træffes også privat på 53774484 – send en SMS med navn og anliggende, så ringer jeg tilbage så hurtigt som muligt.

Tak for jeres enorme indsats – det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer alle.

Og ja: Vi savner jeres børn og unge mere end nogensinde!

 

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt

 

 

13/1-2021

 

Kære forældre,

 

Med regeringens forlængelse af restriktionerne til søndag den 7. februar, fortsætter vi fjernundervisningen af alle elever.

Vi håber at eleverne kan komme tilbage på skolen mandag den 8. februar.

Vi er klar over, at det ikke er godt for børn at sidde stille med papir, bøger og computere hele dagen. Derfor arbejder vi fortsat med at indføre praktiske opgaver, hvor det kan lade sig gøre.

I nærmeste fremtid modtager I en mail med et spørgeskema. Vi har brug for at vide, hvordan vi kan styrke samarbejdet og undervisningen. Besvar spørgsmålene og send svarene retur til klasselæreren hurtigst muligt.

Vi har allerede nødpasning og nødundervisning på skolen – men kun for børn og unge, hvor det er strengt nødvendigt. Brugen af de to tilbud kan kun ske efter aftale med skolens ledelse.

Bestyrelsen har besluttet, at der ikke er forældrebetaling for januar måneds SFO. Det betyder, at der ikke opkræves SFO-betaling i februar.

Fortsæt endelig jeres gode samarbejde med lærerne – besvar mails, SMS’er og telefon hurtigst muligt.

Hvis I har brug for at kontakte mig, kan I ringe på skolens nummer 38790140 eller sende en mail til niels@kildeskolen.dk

Jeg træffes også privat på 53774484 – send gerne en SMS med navn og anliggende.

Vi gør det allerede godt sammen – men hold da op, hvor vi savner at se jeres børn og unge igen!

 

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt

 

  4/1-2021

 

Kære forældre,

 

Så starter vi fjernundervisningen af 0. til 10. klasse tirsdag den 5. januar.

I dag har lærerne aftalt hvad der skal ske dag for dag, klasse for klasse indtil mandag den 18.

januar.

 

0. til 4. klasse

I 0. til 4. klasse køres den daglige fjerneundervisning af klasselærerne mellem 9:00 og 14:00.

Der er navneopråb hver morgen kl. 9:00.

Materialeudlevering sker efter aftale med klasselæreren.

Der holdes tæt kontakt mellem lærere og forældre via mails, sms og telefon.

 

5. til 10. klasse

Vi bruger de it-systemer, som jeres børn allerede kender.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
5. Dennis
Teams
Dennis
Teams
Dennis
Teams
Zishan
Teams
Susan
Teams
6. Susan
Whatsapp
Susan
Whatsapp
Susan
Whatsapp
Heidi
Whatsapp og      GoToMeeting
Zishan
Whatsapp og
GoToMeeting
7. Karen Marie              Messenger og
GoToMeeting
Heidi
Messenger og      GoToMeeting
Karen Marie
Messenger og      GoToMeeting
Zishan                          Messenger og Portal Dennis
Messenger og Portal
Karen Marie                 Messenger og GoToMeeting
8. Heidi
Messenger og          GoToMeeting
Maria
Messenger
Anne-Mette               Messenger Rikke
Messenger og Zoom
Dennis                              Messenger og portal
9. Anne-Mette Messenger Rikke
Messenger
Anne-Mette
Messnger
Rikke
Messenger
Maria
Messenger
Heidi
Messenger
10. Maria
Messenger
Anne-Mette Messenger
Rikke
Messenger
Heidi
Messenger og    GoToMeeting
Anne-Mette                Messenger Rikke
Messenger

Ud over den almindelige undervisning, er det også lærernes mål at udfordre eleverne med de forskellige it-værktøjer!

Husk at klasselæreren afholder digitalt navneopråb hver morgen kl. 9:00 – og vi kører med aftalte pauser indtil 14:00.

 

Nødpasning og nødundervisning på skolen

Der er arrangeret nødpasning og nødundervisningen på skolen.

Nødpasning mellem 8:00 og 16:00.

Nødundervisning mellem 9:00 og 14:00.

Brug af disse skal aftales med skolens ledelse.

 

I er velkomne til at kontakte mig på niels@kildeskolen.dk eller 53774484.

Jeg er også på skolen hver dag.

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, skoleleder

 

 

 

 

29/12-2020

 

Kære forældre,

I dag kl. 19:00 afholdt statsminister Mette Frederiksen pressemøde om corona-situationen i Danmark.
Her blev det klart, at de seneste restriktioner for skoler er forlænget to uger.
Derfor:
  • Der er ingen undervisning på skolen før mandag den 18. januar kl. 9:00.
  • Mandag den 4. januar mødes lærerne kl. 9:00 for at koordinere fjernundervisning af alle elever.
  • Fjernundervisningen starter tirsdag den 5. januar kl. 9:00.
  • Fjernundervisningen foregår hver dag i de to uger mellem kl. 9:00  og kl. 14:00.
  • I hele perioden er SFO og Klub lukket.
  • Hvis jeres børn og unge mangler undervisningsmaterialer, kan de hentes på skolen efter aftale med klasselæreren.
  • Vær opmærksom på mails og SMS’er – der kan være vigtige beskeder fra lærerne, som I skal reagere på hurtigt.

Og så ser vi frem til at mødes med jeres børn og unge mandag den 18. januar!

Trods alt - Godt nytår og venlig hilsen

Niels Bergstedt, skoleleder

Note til alle forældre med børn i børnehave: Børnehaverne er åbne i hele perioden.

 

 

27/12-2021

 

Fra Undervisningsministeriets hjemmeside opdateret 17/12 kl. 08:30:

Hvor længe varer restriktionerne?

Restriktionerne gælder til og med den 3. januar 2021.Skoler og institutioner skal herefter tidligst den 4. januar 2021 og senest den 10. januar 2021 genåbne for elever, kursister og deltagere, der har modtaget nødundervisning uden fysisk tilstedeværelse. Det betyder, at skoler og institutioner kan vælge at udskyde fremmødeundervisning og fortsætte med fjernundervisning for elever, kursister og deltagere frem til den 10. januar 2020.Fra den 4. januar 2021 vil alene Retningslinjer for grundskoler samt ungdoms- og voksenuddannelser på Børne- og Undervisningsministeriets område ifm. forebyggelse af smittespredning af COVID-19 (pdf) være gældende.

 

Derfor åbner vi for almindelig undervisning på skolen mandag den 4/1-2021 klokken 9:00.  Det samme gælder aktiviteterne i SFO og Klub.

Vær dog opmærksom på at myndighederne kan forlænge perioden.

 

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, skoleleder

 

 

16/12-2020

 

Kære forældre,

Efter dagens pressemøde med statsminister Mette Frederiksen er vi desværre nødt til at gøre følgende:

 

For elever der går i 0. til 4 klasse:

Der er almindelig undervisning torsdag den 17/12 mellem 9:00 og 13:45.

Der er klassevis juleafslutning fredag den 18/12 mellem 9:00 og 12:00.

Begge dage er der morgen-SFO mellem 7:00 og 9:00 samt eftermiddags-SFO frem til 17:00

Men skole og SFO er lukket mandag den 21/12 og tirsdag den 22/12.

 

 

For elever der går i 5. til 10. klasse:  

Der er fjernundervisning torsdag den 17/12 og fredag den 18/12 – begge dage mellem 9:00 og 14:00.

Men der er ingen undervisning mandag den 21/12 og tirsdag den 22/12.

 

Med mindre restriktionerne forlænges, ses vi igen mandag den 4/1-2021!

I ønskes alle en god jul og godt nytår!

 

Med venlig hilsen

 

Niels Bergstedt

Skoleleder

 

7/12-2020 - klokken 15:30

 

Kære forældre,

Med statsministerens pressemøde i dag kl. 12:00 blev det klart, at alle elever i 5. til 10. klasse skal blive væk fra skolen og modtage fjernundervisning fra onsdag 9. december.

Eleverne i 0. til og med 4. klasse skal fortsat modtage undervisning på skolen.

For 0. til 4. klasse gælder følgende: 

  1. Undervisningen foregår hver dag fra 9:00 til senest 13:45.
  2. SFO’en har åbent som sædvanligt.
  3. Der er ingen lektie-café.
  4. Luciakorets aktiviteter aflyses.
  5. Besøgsaktiviteter ud af huset aflyses.
  6. Idrætsaktiviteter afholdes kun udendørs og uden fysik kontakt.
  7. Fælles sang på skolen aflyses.
  8. Klasserne holdes adskilte fra hinanden i undervisningen og i frikvartererne.
  9. Forældres bedes aflevere og hente børn ved døren.
  10. Alle regler om afspritning, afstand osv. fastholdes fortsat.

 

For 5. til 10. klasse gælder følgende:

  1. Fjernundervisningen foregår hver dag fra 9:00 til 14:00.
  2. Materialer til fjernundervisning udleveres i morgen tirsdag.
  3. Når eleverne har ryddet op i deres klasse og modtaget deres materiale, sendes de  hjem med det samme. Hvis I vil afhente jer børn, skal I regne med at vi er færdige mellem 11:00 og 12:00. Brug gerne mobilen med jeres børn.
  4. Da 6., 9. og 10. allerede er sendt hjem, og vi afventer resultat af deres corona-tester, må de ikke komme på skolen for at hente materiale, medmindre resultatet er negativt. Eleverne aftaler forløbet med deres klasselærere efter kl. 9:00 tirsdag.
  5. Da fjernundervisningen kan tage et par dage at arrangere, skal I forvente, at lærerne først er parate torsdag morgen kl. 9:00.
  6. Vær opmærksom på SMSer og mails fra skolen – vi vil holde jer informerede så godt og så hurtigt, vi kan.
  7. Fjernundervisning har vi allerede erfaring med – og den skal nok lykkes. Men vi ved at eleverne SKAL ud, og at de skal være aktive på den ene eller anden måde – vi beder jer forældre om
  1. At inddrage al it efter et bestemt tidspunkt – f.eks kl. 21:00 – så barnet ikke går i it-koma.
  2. At sørge for rigelig med søvn – gerne 8-10 timer hver nat.
  3. At sørge for daglig fysisk aktivitet.
  4. At sørge for god mad.
  1. Lærerne afholder digitalt navneopråb hver morgen kl. 9:00.

Dette er de foreløbige tiltag – der kommer sikkert flere.

Vi har klaret det her før – og det gør vi selvfølgelig igen!

 

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt

Skoleleder

 

 

7/12-2020

 

Kære alle sammen,

 

I fredags og over weekenden har jeg sendt 3 klasser hjem – 6., 9, og 10. klasse.

Blandt personalet er to testet positiv. Den ene var allerede i isolation i sidste uge, mens den anden viste sig positiv i løbet af ugen. Begge er fortsat i isolation.

I 10. klasse (der blev sendt hjem fredag) er 3 testet positiv – to af dem var allerede isoleret, en tredje testede positiv lørdag. Hele klassen er sendt hjem til isolation og test.

Over weekenden fik 6. klasse at vide, at de skulle blive hjemme, da to er testet positiv. Nære kontakter er lokaliseret. Hele klassen er hjemme i isolation og skal testes.

Da 9. klasse er tæt forbundet med 10. klasse – samme lærere, snak, spiller bordtennis sammen osv. - har jeg valgt at sende hele klassen hjem til testning.

Alle lærere, som er forbundet med de tre klasser, er testet over weekenden - indtil nu er 5 testet negativ. 4 andre mangler svar og bliver hjemme, indtil de har fået det. Det forventes at ske i dag.

Ingen af de andre lærere er nære kontakter og kan fortsætte deres arbejde.

Vi åbner klasserne klassevis, når vi har indhentet testresultaterne - vi forventer at få resultaterne i dag eller i morgen.

Stor tak til alle involverede elever, forældre og lærere - vi løser situationen på en ordentlig måde.

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt

PS: Jeg vil anbefale alle forældre at læse pjecerne

  1. Til dig der er testet positiv forny coronavirus
  2. Til dig der er er nær kontakt til en person der er testet positiv for ny coronavirus, og
  3. Vigtigt at vide, når du er nær kontakt.

Så ved I hvilke retningslinjer, der gælder.

2/12-2020

 

Kære forældre,

Nogle forældre har bedt mig om at korrigere gårsdagens meddelelse.

I den står der at

  1. Alle unge der er fyldt 15 skal testes for COVID-19

Den korrekte formulering er:

  1. Alle unge der er fyldt 15 anbefales at blive testet for COVID-19

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, skoleleder

1/12-2020

 

Kære forældre,

 

I dag afholdt Sundheds- og Ældreminister Heunicke pressemøde om smitte og tiltag i København og omegn.

Ved pressemødet gennemgik han nogle skærpede restriktioner, der gælder for alle skoler:

  1. Alle unge der er fyldt 15 skal testes for COVID-19
  2. Klasser skal holdes adskilt
  3. Idrætsaktiviteter udenfor skolen må højst have 10 deltagere

Det betyder, at de fleste elever i 9. og 10. klasse skal testes hurtigst muligt.

Og det betyder at vi skal stramme op med at holde klasserne adskilte gennem hele skoledagen.

De sædvanlige restriktioner gælder fortsat: Afstand, afspritning eller vask af hænder samt god hoste/nyse-hygiejne.

Jeg vil bede jer om at udsætte alle sociale arrangementer, hvor skolens børn og unge samles uden for skoletid. I kan arrangere afholdelse af fødselsdage på skolen sammen med klasselæreren.

Der er fortsat adgang for forældre på skolen – men sprit hænderne af når I går ind i bygningen og begræns opholdet.

Og så en kæmpe tak for jeres indsats siden marts. Ved at holde syge børn hjemme og holde skolen informeret har lærerne været i stand til at undervise jeres børn hver eneste dag!

Bliv endelig ved!

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt

/11-2020

 

Kære forældre,

I den sidste udredning om COVID-19 restriktioner for skolen var det uklart, hvornår elever skal bruge mundbind når de er i det offentlige.

Så her er reglerne:

Mundbind skal bruges af elever, som er 12 år eller ældre,

  • i offentlige transportmidler
  • på museer og andre kulturelle besøgssteder
  • i forretninger

Elever, som er under 12 år, skal ikke bruge mundbind i det offentlige.

Ingen skal bruge mundbind udenfor ovenstående.

 

Mvh

Niels

 

 

26/10-2020

 

Kære forældre,

 

Med statsministerens pressemøde fredag den 23/10 blev der varslet nye stramninger, som gælder frem til mandag den 23/11.

Det gælder brug af mundbind på steder, som eleverne besøger i skoletiden, og det gælder et forsamlingsloft på 10 ved sociale arrangementer.

Retningslinjerne fra 29/9 er forlænget til at gælde resten af 2020.

Hvis noget ændres, sender vi en SMS eller en mail til alle forældre.

Hvis I ikke er sikre på, om jeres børn må komme i skole, skal I kontakte mig. På skolen er nummeret 38790140, udenfor skoletid er mit nummer 53774484.

Undlad venligst at maile eller SMS’e jeres usikkerheder og uenigheder til klassens andre forældre – send dem i stedet direkte til mig eller klasselæreren. Lige nu har vi ikke brug for debat – vi skal blot sikre, at alle forstår og retter sig efter myndighedernes retningslinjer, så vi kan ved blive med at have en god skoledag for alle børn.

Og her er så de gældende retningslinjer:

 

Sociale arrangementer og rejser til udlandet

Alle skolens sociale arrangementer er aflyst frem til mandag den 23/11.

Dette omfatter forældremøder, uddannelsesaftener, informationsaften om 0. klasse, bogklub, lejrskoler o. lign.

Vi må regne med, at Julefest og Luciakor aflyses i år – vi informerer, så snart vi ved mere.

Vi beder alle forældre om at udsætte fødselsdagsfester og andre sociale arrangementer, hvor skolens elever deltager.

I tilfælde af nødvendige rejser til udlandet i 2020 gælder, at I testes ved hjemkomst og selv-isolere indtil testen viser negativ og der ikke er symptomer på Covid-19 smitte.

I tilfælde af ikke-nødvendige rejser til udlandet i 2020 gælder, at i skal selv-isolere i 14 dage. Hvis der så ikke er symptomer på Covid-19 smitte, kan eleven vende tilbage på skolen.

 

Hverdagen på skolen

De sædvanlige tiltag for undervisning på skolen gælder fortsat: Afspritning af hænder (når eleverne ankommer og forlader skolen), hyppig vask af hænder i løbet af skoledagen, afstand (hvor det er muligt), ekstra rengøring, begrænsning af kontaktpunkter, ekstra rengøring af kontaktpunkter, gode hoste- og nysevaner.

Personalet fastholder ovenstående i en god og munter tone!

Vi deltager fortsat i faglige aktiviteter uden for skolen i den almindelige skoletid – så som besøg på museer, teatre, skovture og andet.

Eleverne skal bære mundbind på besøgsstederne, hvis det anbefales af myndighederne.

Klasserne kan benytte offentlige transportmidler, så længe de overholder de gældende restriktioner.

Hvis I ikke ønsker at jeres barn skal bære mundbind, bedes I informere klasselæreren om dette.

Vi kan fortsat afholde arrangementer på skolen med undervisere udefra.

 

Komme i skole eller blive hjemme?  

Hvis et barn har symptomer på COVID-19, skal barnet isoleres i hjemmet.

Symptomerne på COVID-19 ligner almindelige symptomer på influenza med feber, tør hoste og træthed.

Det kan ske, at barnet får hovedpine, muskelsmerter, ondt i halsen, kvalme, tab af smags- og lugtesans med videre.

De fleste oplever bedring i løbet af 3-7 dage og får ikke brug for lægehjælp.

Nogle personer udvikler symptomer på lungebetændelse med forværring af hoste, stigende feber og begyndende åndenød. Disse kræver indlæggelse.

De fleste børn med COVID-19 får milde eller ingen symptomer, som oftest går over af sig selv.

En almindelig forkølelse er ikke symptom på COVID-19 – men barnet skal selvfølgelig blive hjemme.

 

Testning  

Hvis dit barn har nogle af de ovenstående symptomer, bør barnet testes for COVID-19.

Få udført testen så hurtigt som muligt.

Barnet skal holdes isoleret ind til testen er negativ.

Hvis du ikke ønsker at dit barn bliver testet, skal barnet holds isoleret i hjemmet, indtil barnet er fri for symptomer i 48 timer.

 

Hvornår vende tilbage?

Når barnet er testet negativ og ikke har symptomer på COVID-19, kan barnet vende tilbage på skolen.

Hvis I undlader at teste, skal barnet være symptomfrit i 48 timer, før barnet kan vende tilbage på skolen.

Efter testen kan der gå 1-2 dage før I får resultatet – hold fortsat barnet isoleret.

Når testen er negativ, og symptomerne er forsvundet, kan barnet komme tilbage på skolen.

Vær opmærksom på at myndighederne kan kræve en test nummer to.

 

At bryde smittekæder

Hvis dit barn testes positiv med COVID-19, skal barnet isoleres.

Informer mig om det med det samme – ring til skolen på 38790140 eller direkte på 53774484 – uanset hvornår!

Hvis du ikke kan få fat i mig, skal du straks sende en SMS på 53774484 med klar besked om dit telefonnummer, barnets navn og klasse og beskrivelse af situationen.

Jeg ringer tilbage til dig hurtigst muligt, så jeg kan finde ud af, om der er nære kontakter, der skal sendes hjem.

Ingen elever sendes hjem uden kontakt med forældrene!

På grund af ovenstående anbefaler vi, at elever med symptomer bliver testet. Uden en test, kan vi ikke vide, om vi skal gøre en indsats for at bryde en smittekæde!

Hvis dit barn har været i nær kontakt med en person, som er testet positiv med COVID-19, skal barnet også testes og isoleres – selv om barnet ikke har symptomer.

 

Hvis I har behov for yderligere rådgivning, skal I ringe til Corona hot-linjen på nummeret 70 20 02 33.

 

 

 

 

9/10-2020

 

Kære forældre,

Vær opmærksom på, at retningslinjerne beskrevet den 29/9 er forlænget til 31/10.

Mvh

Niels

 

 

7/10-2020

Kære forældre,

Atter en tak for jeres store opbakning!

Jeg er blevet opmærksom på, at nogle forældre afholdt en fødselsdagsfest, hvor børnene mødte hinanden på et legested ude i byen.

Sagen er den, at Covid-19 tager rigtig meget af vores opmærksomhed og tid på skolen – vi arbejder hver dag med at holde virussen ude af huset.

Mere end 35 elever og lærere er blevet testet siden sommerferien – det har betydet mange dages fravær og store udgifter til vikarer.

Det vil vi gerne undgå!

Så hjælp os ved at udsætte eller aflyse sociale arrangementer for børnene.

I er velkomne til at arrangere fødselsdagsfesten med klasselæreren, så den bliver afholdt på skolen efter skoletid!

Tak på forhånd!

Med venlig hilsen

Niels

 

Dear parents,

Again, thank you very much for all of your backup!

It has come to my attention that some parents have held birthday parties where the children met up at playgrounds somewhere in the city.

The fact is, that Covid-19 takes a lot of our attention at the school - we work daily on keeping it outside the building.

More than 35 students and teachers have been tested since the summer holiday - this has resulted in many days of absence and large sums for substitute teachers.

We’d like to avoid this!

So help us by postponing or canceling social gatherings for the children.

You are welcome to arrange the birthday party with the class teacher, so it can be held during school time at the school.

Thank you in advance!

Kind regards,

Niels

 

 

Samlet aktuelt overblik 29/9-2020

Kære forældre,

Retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen ændrer sig løbende – og vi følger med – så hurtigt, vi kan!

Jeg kan ikke sige det for mange gange: Tak for jeres engagement. Med jeres opbakning har vi været i stand til at skabe en næsten normal skoledag for alle børn og unge.

Der er ingen dramatik, og der er god undervisning hver dag.

Hvis der sker nye ændringer – og det kan der sagtens! – sender vi en SMS eller mail til alle forældre.

Hvis I ikke er sikre på, om jeres børn må komme i skole, skal I kontakte mig – på skolen er nummeret 38790140, udenfor skoletid er det 53774484.

Her er de retningslinjer, vi skal følge frem til søndag den 18/10:

 

Torsdag den 17/9 udgav Sundhedsstyrelsen en ny skrivelse om håndtering af COVID-19 på skoler, og samme dag modtog vi uddybende retningslinjer.  

Fredag den 25/9 blev perioden for retningslinjerne forlænget 14 dage.  

 

Sociale arrangementer

Alle sociale arrangementer aflyses frem til søndag den 18/10.

Skolen afholder ikke sociale arrangementer eller arrangementer uden for almindelig skoletid som for eksempel klassefester og fælles forældre arrangementer.

Der afholdes faglige aktiviteter for eleverne i den almindelige skoletid, så som besøg på museer, gåtur i skoven og andet.

Det betyder, at vi er nødt til at aflyse eller udsætte følgende arrangementer:

  • Arbejdsweekend
  • Opstart af den nye BOGBLUB
  • Fejring af det 10. Grønne Flag
  • Lejrskoler
  • Forældremøder

Vi beder samtidig forældrene om at udsætte fødselsdagsfester og andre fælles arrangementer med børn fra klassen.

 

Hverdagen på skolen

De sædvanlige tiltag gælder fortsat: Afspritning af hænder (når eleverne ankommer og forlader skolen), hyppig vask af hænder i løbet af skoledagen, afstand (hvor det er muligt), ekstra rengøring, begrænsning af kontaktpunkter, ekstra rengøring af kontaktpunkter, gode hoste- og nysevaner.

Personalet fastholder ovenstående i en munter tone!

Eleverne kan fortsat deltage i læringsaktiviteter uden for skolen, så længe besøgsstederne overholder de gældende restriktioner.

Klasserne kan benytte offentlige transportmidler, så længe de overholder de gældende restriktioner.

Vi kan fortsat afholde arrangementer på skolen med undervisere udefra.

 

Komme i skole eller blive hjemme?  

Hvis et barn har symptomer på COVID-19, skal barnet isoleres i hjemmet.

Symptomerne på COVID-19 ligner almindelige symptomer på influenza med feber, tør hoste og træthed.

Det kan ske, at barnet får hovedpine, muskelsmerter, ondt i halsen, kvalme, tab af smags- og lugtesans med videre.

De fleste oplever bedring i løbet af 3-7 dage og får ikke brug for lægehjælp.

Nogle personer udvikler symptomer på lungebetændelse med forværring af hoste, stigende feber og begyndende åndenød. Disse kræver indlæggelse.

De fleste børn med COVID-19 får milde eller ingen symptomer, som oftest går over af sig selv.

En almindelig forkølelse er ikke symptom på COVID-19 – men barnet skal selvfølgelig blive hjemme.

 

Testning  

Hvis dit barn har nogle af de ovenstående symptomer, bør barnet testes for COVID-19.

Få udført testen så hurtigt som muligt.

Hvis du ikke ønsker at dit barn bliver testet, skal barnet holds isoleret i hjemmet, indtil barnet er fri for symptomer i 48 timer.

 

Hvornår vende tilbage?

Når barnet er testet negativ og ikke har symptomer på COVID-19, kan barnet vende tilbage på skolen.

Hvis I vælger ikke at teste barnet, skal barnet være symptomfrit i 48 timer, før barnet kan vende tilbage på skolen.

Efter testen kan der gå 1-2 dage før I får resultatet – hold fortsat barnet isoleret.

Når testen er negativ, og symptomerne er forsvundet, kan barnet komme tilbage på skolen.

Vær opmærksom på at myndighederne kan kræve en test nummer to.

 

At bryde smittekæder

Hvis dit barn testes positiv med COVID-19, skal jeg informeres med det samme.

Ring til skolen på 38790140 eller direkte til mig på 53774484 – uanset hvornår!

Hvis du ikke kan få fat i mig, skal du straks sende en SMS på 53774484 med klar besked om dit telefonnummer, barnets navn og klasse og beskrivelse af situationen.

Jeg ringer tilbage til dig hurtigst muligt for at få alle informationer, så jeg kan finde ud af, om der er nære kontakter, der skal sendes hjem.

Ingen elever sendes hjem uden kontakt med forældrene!

På grund af ovenstående anbefaler vi, at elever med symptomer bliver testet. Uden en test, kan vi ikke vide, om vi skal gøre en indsats for at bryde en smittekæde!

 

25/9-2020

 

Kære forældre,

Retningslinjerne fra 21/9 er forlænget til søndag den 18/10.

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt

 

 

21/9/2020

 

Kære forældre,

Torsdag den 17/9 udgav Sundhedsstyrelsen en ny skrivelse om håndtering af COVID-19 på skoler.

Lige efter kom yderligere instrukser til skolerne.

Derfor denne ajourføres af vores tiltag.

 

1) Hvis et barn har symptomer på COVID-19, skal barnet isoleres i hjemmet

Symptomerne på COVI-19 ligner almindelige symptomer på influenza med feber, tør hoste og træthed.

Det kan ske, at barnet får hovedpine, muskelsmerter, ondt i halsen, kvalme, tab af smags- og lugtesans med videre.
De fleste oplever bedring i løbet af 3-7 dage og får ikke brug for lægehjælp.

Nogle personer udvikler symptomer på lungebetændelse med forværring af hoste, stigende feber og begyndende åndenød. Disse kræver indlæggelse.

De fleste børn med COVID-19 får milde eller ingen symptomer, som oftest går over af sig selv.

Som sædvanligt betyder almindelig forkølelse, at barnet skal blive hjemme – men det har ikke noget at gøre med COVID-19!

 

2) Hvis dit barn har nogle af disse symptomer, bør barnet testes for COVID-19

Irriterende? Ja – men husk på, at du er med til at passe på alle andre!

Få udført testen så hurtigt som muligt!

 

3) Når barnet er testet negativ og ikke har symptomer på COVID-19, kan barnet vende tilbage på skolen

Efter testen kan der gå 2-3 dage før I får resultatet – hold fortsat barnet isoleret.
Når testen er negativ, og symptomerne er forsvundet, kan barnet komme tilbage på skolen.
Vær opmærksom på at myndighederne kræver en test nummer to.

 

4) Hvis du ikke vil have dit barn testet for COVID-19

Hvis du ikke ønsker at få dit barn testet for COVID-19, skal barnet holds isoleret i hjemmet og kan vende tilbage til skolen efter 48 timer uden symptomer.

 

5) VIGTIGT: AFLYSNINGER AF ARRANGEMENTER

Børne- og undervisningsministeriet har i dag uddybet meddelelserne fra pressemødet fredag den 17. september vedrørende sociale arrangementer.

Det anbefales nu, at skolernes sociale arrangementer aflyses.

Der bør således ikke holdes sociale arrangementer eller arrangementer uden for almindelig skoletid som for eksempel klassefester, fælles fødselsdage og forældre arrangementer.

Tiltagene er foreløbig gældende til søndag den 4. oktober 2020.

Der kan dog godt afholdes faglige aktiviteter for eleverne i den almindelige skoletid, så som besøg på museer, gåtur i skoven og andet.

Det betyder desværre, at vi er nødt til at udsætte følgende arrangementer på ubestemt tid:

Seminar om læringsmetoden – ellers planlagt onsdag den 23/9
Første møde i Bogklubben – ellers planlagt fredag den 25/9
Arbejdsweekend – ellers planlagt lørdag den 3/10 og søndag den 4/10

 

Atter en stor tak til alle forældre for villighed og godt samarbejde!

Ring endelig til mig, hvis I er i tvivl om, hvad der skal gøres.

Jeg vender tilbage, så snart vi ved mere om tiltag og aktiviteter efter 4/10.

 

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt

 

 

11/9-2020

Kære forældre,

Det sker desværre stadig, at syge børn sendes i skole!

Det må ikke ske!

Vi gør alt, hvad vi kan, for at skabe en normal skoledag – og vi har brug for ALLE forældres hjælp!

1) Hvis dit barn har symptomer på sygdom, skal barnet blive hjemme.

Symptomer er blandt andet: Forkølelse, feber, hoste, træthed, generel ømhed, ondt i halsen, diarré, øjenkatar og hovedpine.

Vi er forsigtige – og vi er ikke læger – hold dit barn hjemme.

2) Hvis dit barn har nogle af disse symptomer, SKAL barnet testes for corona.

Du er med til at forhindre smitte – barnet skal testes!

3) Når dit barn er testet negativ og er symptomfri, kan barnet vende tilbage på skolen.

Efter testen kan der gå 2-3 dage før I får resultatet – hold fortsat barnet isoleret.

4) Hold klasselæreren informeret.

I tilfælde af sygdom, skal du holde klasselæreren informeret.

Med venlig hilsen

Niels

 

20-8-2020

 

Kære forældre,

Alle elever i 8. klasse er testet negative for corona og vender tilbage til almindelig undervisning på skolen mandag den 31. august 9:00.

Klasselærer også testet negativ.

Tak til forældre, lærere og elever for hurtig, ansvarsfuld og effektiv håndtering.

Der er nu sendt skrivelser ud til alle forældre om ikke at sende børnene i skole, hvis de har symptomer, der kan skyldes corona.

Yderligere skrivelser er sendt ud til alle forældre om retningslinjerne i tilfælde af symptomer.

 

Mvh

Niels Bergstedt

 

 

14/8-2020

 

 

Kære forældre,

Så fik vi besøg af coronaen – og smidt den ud igen!

En elev fra 8. klasse blev testet positiv men nåede desværre at være på skolen torsdag.

Da klassekammeraterne delte lokale med ham, kunne de også være blevet smittet, selv om ingen af dem havde symptomer på smitte.

Fredag morgen blev de ikke lukket ind i bygningen, men mødtes med mig i skolegården og sendt hjem i samarbejde med forældrene.

Nu holdes de isolerede i den kommende periode, og skal alle testes om nogle få dage.

Først når de er testet negative for corona, kan de vende tilbage!

Klasselæreren, som var den eneste lærer med nær kontakt med drengen torsdag, blev også sendt hjem.

Der er arrangeret on-line hjemmeundervisning for eleverne.

Alt ovenstående er tjekket med Sundhedsstyrelsen, som godkender tiltagene.

Og så videre med det nye skoleår!

 

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, skoleleder

 

 

PS: Mit nummer er 53774484 – I er alle velkomne til at ringe. Læg gerne en besked med navn og nummer, hvis jeg ikke tager telefonen med det samme.

Min mailadresse er nielsbergstedt@gmail.com

 

 

 

 

30/7-2020

 

Kære forældre,

 

Mandag den 10. august afløses nødundervisning af almindelig undervisning.

Undervisningen følger elevernes skoleskemaer.

Der undervises i alle fag.

Personale, forældre og elever skal dog fortsætte med at forhindre smitte af Covid-19.

 

Elevernes deltagelse

  • Alle elever modtager undervisning på skolen.
  • Hvis der i husstanden er medlemmer, som er smittet med Covid-19, eller medlemmer, som er særligt sårbare i tilfælde af smitte, skal skolens leder informeres øjeblikkeligt.
  1. Hvis det vurderes, at en elev skal blive hjemme, modtager eleven fjernundervisning.
  2. Hvis det vurderes, at en elev kan være på skolen, men forældrene vælger at holde barnet hjemme, registreres det som fravær, og eleven modtager ikke fjernundervisning.
  • Hvis en elev vender tilbage fra en rejse til lande, som myndighederne fraråder at besøge, skal skolens leder informeres øjeblikkeligt. Eleven skal blive hjemme i 14 dage og modtager ikke fjernundervisning i denne periode.

Eleven skal testes for Covid-19, før eleven kan komme tilbage på skolen.

 

Håndtering af smittetilfælde

I tilfælde af smitte eller ved mistanke om smitte skal forældrene hurtigst muligt informere skolens leder.

Efter konkret vurdering kan det ske,

  • at den smittede elev skal blive hjemme,
  • at nære kontakter til den smittede elev skal blive hjemme.

Hjemsendte elever skal testes for Covid-19 før de kan komme tilbage på skolen.

 

Hygiejne

Håndhygiejne:

  • Elevernes hænder sprittes af, når de ankommer og forlader skolen.
  • Eleverne vasker hænder med sæbe mellem lokaleskift, før spisning, efter toiletbesøg og efter host/nys i hænder eller engangslommetørklæde.
  • Små elever hjælpes med god håndhygiejne.
  • Der anvendes flydende sæbe, engangshåndklæder og håndcreme løbet af skoledagen.

Rengøring:

  • Fællesområder: Kontaktpunkter (håndtag, gelændere, bordkanter, tastaturer o.a.) rengøres hver dag af rengøringsfirmaet.
  • Klasselokaler og faglokaler: Læreren hjælper med duksearbejdet efter sidste lektion. Skraldespande tømmes hver dag og alle kontaktpunkter rengøres.

 

Forældre på skolen

Forældre kan opholde sig på skolens område.

Således genoptager vi aktiviteter som forældremøder, konsultationer, seminarer, teaterforestillinger, arbejdsweekender og andre.

Forældre skal spritte hænderne af, når de ankommer og forlader skolen.

Forældre skal holde afstand, mens de er på skolen.

 

Gæster på skolen

Den almindelige undervisning på skolen omfatter besøg af eksperter, politikere, forskere og andre.

Disse aktiviteter genoptages.

Gæster skal spritte hænderne af, når de ankommer og forlader skolen.

Den aktuelle lærer skal instruere gæster om at holde afstand under besøget.

 

Ture ud af huset

Den almindelige undervisning på skolen omfatter besøg på museer, læreanstalter, idrætsanlæg, svømmehaller, udstillinger, teaterforestillinger og andre.

Disse aktiviteter genoptages.

Dermed genoptages også brugen af offentlige transportmidler.

Eleverne skal spritte hænderne af, når de forlader og ankommer på skolen.

Læreren skal sørge for, at eleverne holder en vis afstand på hele turen, og at de benytter de hygiejnefaciliteter, der findes på besøgsstedet.

 

Lejrskoler og studieture

Lejrskoler og studieture genoptages som almindelige aktiviteter.

Lærerne afklarer alle restriktioner i forbindelse med hver tur med skolens ledelse og informerer forældrene om disse.

 

Organisering af aktiviteter i skole og SFO

Efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger gør personalet følgende:

  • Begrænser antallet af kontaktpunkter (håndtag, gelændere, tastaturer osv.), hvor det kan lade sig gøre – for eksempel ved at lade døre stå åbne.
  • Holder 1 meters afstand, med mindre det hæmmer undervisningen.
  • Fokuserer på god håndhygiejne.
  • Er opmærksomme på personer med symptomer.
  • Bruger alle lokaler med ekstra opmærksomhed på håndhygiejne.
  • Underviser eleverne med deres sædvanlige lærere med ekstra opmærksomhed på håndhygiejne.
  • Sørger for at holde 1 meters afstand til hinanden og til elever i normale situationer og 2 meters afstand til første elevrække ved tavleundervisning.
  • Tager særlige hensyn til kolleger, der er i risikogruppen.
  • Afholder fælles frikvarter i skolegården med klassevis aktiviteter.
  • Har øget opmærksomhed på hygiejne og forebyggelse af kontaktsmitte ved idrætsaktiviteter med fysisk kontakt.
  • Organiserer aktiviteterne i SFO’en så børnene i videst mulige omfang er i faste voksen/børn grupper.

Sundhedsstyrelsen bemærker, at der selvfølgelig vil være aktiviteter eller situationer, hvor anbefalingen om 1 meters afstand ikke kan efterleves – børn er børn!

Personalet fastholder ovenstående anbefalinger

UDEN DRAMATIK og MED GOD HUMOR!

֍

 

Nu ved I, hvordan vi med ministeriets retningslinjer skal skabe en god, aktiv, sikker og næsten almindelig skoledag for alle elever på skolen.

Vi har gjort det godt sammen siden marts – tak for jeres opbakning!

Med ovenstående retningslinjer bliver det lettere – men ikke helt normalt.

 

Med venlig hilsen

 

Niels Bergstedt

 

 

 

 

 

24/6-2020

 

Kære forældre,

Elever og ansatte følger fortsat de pålagte restriktioner, og vi har fået en hverdag med nødundervisning til at fungere.

Det lykkedes endda at afholde sidste skoledag for afgangseleverne, fotodage samt ordinær generalforsamling - og vi kan nu se frem til en Sommerskole, som afvikles tirsdage, onsdage og torsdage mellem 10 og 14 i sommerferiens tre første uger.

SFO er åben fra 7 til 17 i de samme tre uger.

Og årets SFO-koloni afholdes i sommerferiens sidste uge!

Med de nyeste meldinger fra Undervisningsministeriet forventer vi at åbne skolen den 10. august til en helt almindelig hverdag med studier, fælles aktiviteter, besøg af undervisende fagfolk og ture ud af huset - en hverdag vi glæder os meget til!

Og her på falderebet: En kæmpe tak til alle forældre for jeres opbakning siden 12. marts! Uden den var det ikke lykkedes at give eleverne en god og lærerig undervisning.

Vi ses efter sommerferien!

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, skoleleder

 

 

 

9/6-2020

 

 

Kære forældre,

 

Bekendtgørelsen om nødundervisning gælder frem til den 1. august 2020 - med andre ord ind til sommerferien.

Hvis I ønsker det kan hele bekendtgørelsen læses her:

  • Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lukning og gradvis, kontrolleret genåbning af dagtilbud, skoler, institutioner m.v. i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)

Der vil hurtigst muligt komme en udmelding om, hvilke regler der vil være gældende, når forlængelsen ophører.

Her er et overblik over de vedtagne love og bekendtgørelser som følge af COVID-19.

Som noget nyt har vi nu lov til at tage afsked med alle afgangselever og deres forældre - en begivenhed vi glæder os til at afholde onsdag den 17/6.

Vi afholder også en forsinket Generalforsamling mandag den 22/6 kl. 19:00.

Og endelig kan vi meddele, at vi afholder årets SFO-Koloni i sidste uge af sommerferien!

SFO afvikles i sommerferiens tre første uger - mandag til fredag 7:00 til 17:00.

Sommerskole afholdes i sommerferie tre første uger - tirsdage, onsdage og torsdage fra 10:00 til 14:00. Sommerskolen er kun til de elever, som selv ønsker at indhente noget forsømt.

Vi håber selvfølgelig på, at vi kan genoptage almindelig undervisning med ture, ekskursioner og brug af offentlige tranportmidler fra mandag den 10/8.

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, skoleleder

 

 

 

28/5-2020

 

Kære forældre,

 

Da eleverne i 6. til 10. klasse vendte tilbage mandag den 18/5, gennemgik de alle et sæt nød-ordensregler, der skal skabe en god og sikker skoledag.

Elever og lærere er med på at holde afstand, at vaske/spritte hænder løbende og at hoste i ærmet - uden dramatik!

Lokalerne er indrettet, så afstandsreglerne overholdes.

Frikvarterer afholdes forskudt.

Rengøringen af lokaler og kontaktpunkter fungerer.

Ture ud af huset foretages kun i gå-afstand.

Alle møder er aflyst eller udsat.

Kort og godt: Vi har en funktionel hverdag, hvor det er muligt at levere nødundervisning!

Nu afventer vi blot nye informationer fra Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen, som tillader os at have en mere almindelig skoledag, hvor krav og udfordringer kan sættes op!

Det ser vi frem til!

 

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, skoleleder

 

 

 

 

17/5-2020

 

Kære forældre,

Vi har modtaget alle informationer fra Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Genåbningsplan II er formuleret, og alle lærere har gennemgået den grundigt.

SFO'en fortsætter som hidtil.

Skolens lokaler er sat op, så vi lever op til kravene for genåbning for 6. til 10. klasse.

Eleverne i 6. til 10. har modtaget et regelsæt for omgang på skolen, som de skal læse inden 18/5.

Vi har arrangeret forskudte pauser og skemaer for nødundervisning i alle klasser.

Vi er parate til at modtage alle elever i morgen mandag den 18/5.

Og vi glæder os!

 

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, skoleleder

 

PS: Forældre skal huske på, at børn med tegn på sygdom skal holdes hjemme!

 

 

 

 

7. maj 2020

 

Kære forældre,

 

Det er nu et faktum, at de store elever fra 6. til 10. kan vende tilbage til skolen den 18. maj.

 

De sidste to måneder har budt på et utal af udfordringer, som lærerne sammen med jeres børn og unge har klaret med enorm dygtighed og engagement.

 

Vi har selvfølgelig bemærket, at langvarig fjernundervisning, hvor kreativ den end måtte være, slider på familierne. Det har været en svær tid - så atter en tak til alle forældre for fantastisk udholdenhed, hjælpsomhed og opbakning.

 

De små elever fra 0. til 5. klasse kom tilbage efter påskeferien. Og det var helt tydeligt, at de nød det! Sjældent har vi set trivsel og arbejdsomhed i en sådan grad - stemningen er fortsat i top, og de arbejder sig gennem pensum med næsten dobbelt hastighed.

 

De store fortsatte med fjernundervisningen og har gjort en glimrende indsats hver eneste dag mellem 9 og 14 - trods et kæmpe socialt afsavn.

 

Nu er der en slutdato, én uge mere - så er de også tilbage.

 

Og der ER plads til alle elever på skolen.

 

I den kommende uge sender vi et brev til de store elever, som indeholder en række sundhedsfaglige anvisninger, de skal kende og følge.

 

I skal sørge for, at jeres børn og unge læser og forstår anvisningerne, inden de kommer tilbage.

 

For det er IKKE en almindelig skoledag, de vender tilbage til.

 

De små kender reglerne og trives med dem - nu skal de store forstå, hvordan vi skaber en sikker og god hverdag på skolen.

 

I den kommende uge forventer vi at modtage yderligere instrukser fra Sundhedsstyrelsen og Undervisningsministeriet - vi skal nok sørge for, at I får alle relevante informationer.

 

I løbet af ugen skal vi også indrette skolebygningen og arrangere den kommende undervisning.

 

Vi kan ikke følge de almindelige skoleskemaer, men mønstret er:

 

7:00 til 9:00 - Morgenaktiviteter i SFO'en.

9:00 til 14:00 - Undervisning i alle klasser.

14:00 til 17:00 - Eftermiddagsaktiviteter i SFO'en.

 

Jo - vi glæder os til at møde alle små og store elever mandag den 18. maj!

 

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, skoleleder

 

 

 

24. april 2020

 

 

Kære forældre,

 

Vores nye hverdag fungerer!

Tempoet er sat betydeligt ned, men undervisningen på og udenfor skolen fungerer, som den skal.

Vi har arrangeret hjemmeundervisning til elever fra 0. til 5. klasse, som ikke kan være på skolen. Ring til Anna på 38790140, hvis der er brug for hjælp med noget.

 

På skolen

Lærerne møder hver morgen 8:45 og koordinerer dagens aktiviteter.

Eleverne modtages af mig foran skolen og sendes ind i deres klasser fra 8:45 efter afspritning af hænder.

Vi tillader ikke forældre at komme ind i skolebygningen.

Undervisningen starter klokken 9:00 og varer til 14:00.

SFO'en er åben mellem 7:00 og 9:00 samt mellem 14:00 og 17:00.

Der er god plads i lokaler og i skolegård - vi bruger udendørsområderne så meget, det kan lade sig gøre.

Og meget vigtigt: Vi sørger for, at eleverne har gode og bekymringsfrie skoledage!

 

Udenfor skolen 

Fjernundervisningen starter kl. 9:00 og varer til 14:00.

Lærerne får stort set alle elever i gang med det samme - de, der ikke starter, bliver kontaktet af klasselærer eller skoleleder.

Lærerholdet, der har fjernundervisning, mødes på skolen onsdag kl. 14:00 for at koordinere.

En lærer er sat af til at fjernundervise elever fra 0. til 5. klasse, som ikke kan være på skolen.

 

Rengøring

Rengøringsfirmaet gør ekstra rent uden for skoletid hver dag - de desinficerer bl.a. alle kontaktpunkter.

Rengøringen kommer også kl. 12:00 og desinficerer alle kontaktpunkter een gang til.

SFO-personale desinficerer alle kontaktpunkter i SFO'en kl. 9:00.

 

Så vores nye hverdag fungerer!

 

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt,  skoleleder

 

 

 

16. april 2020

 

Kære forældre,

 

I løbet af påskeferien gennemgik alle medarbejdere skrivelserne fra Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen, og forældrene blev kontaktet af klasselærerne for at sikre at alle forstod forudsætningerne for genåbning af skolen onsdag den 15/4.

Ledelsen mødtes på skolen lørdag den 11/4 for at gennemgå alle informationer og formulere en genåbningsplan for både skole og SFO.

Planen blev herefter sendt til alle medarbejdere.

SFO-personalet mødtes med ledelsen kl.. 9:00 tirsdag den 14/4,  hvor reglerne for genåbning af SFO'en blev gennemgået. Herefter blev lokalerne indrettet.

Lærerne mødtes med ledelsen kl. 12:00 samme dag og gennemgik samme procedure.

Dermed var vi parate til at genåbne skole og SFO onsdag den 15/4.

 

I de to sidste dage har vi haft den fornøjelse at undervise eleverne fra 0. til 5. klasse på skolen og at fjernundervise eleverne fra 6. til 10. klasse.

Al undervisning på og udenfor skolen foregår mellem 9:00 og 14:00.

SFOen er åben mellem 7:00 og 9:00 samt 14:00 og 17:00.

Vi har sikret at alle forældre, elever og ansatte er grundigt instruerede i de restriktioner, som skaber et sikkert miljø på skolen.

Overholdelse af restriktionerne er ved at blive en naturlig del af den daglige rutine - uden dramatik!

Skolen rengøres grundigt før skoledagen, og alle kontaktpunkter afsprittes en ekstra gang midt på dagen.

Elever og ansatte mødes ved indgangen og får afsprittet hænderne, før de går ind på skolen. Forældrene har ingen adgang på skolen men afleverer og afhenter ved døren.

Vi benytter så vidt muligt udendørsområder, og klasserne tager gerne på ture i nærområdet,  med aktiviteter, som giver den bedst mulig undervisning.

Fjernundervisningen af 6. til 10. klasse blev også iværksat onsdag. De fleste elever deltog med det samme - nogle få skulle lige indse, at påskeferien var overstået!

Vi er klar over, at nogle elever fra 0. til 5 . klasse ikke har kunnet deltage i undervisningen grundet sygdom i hjemmet. De fleste af disse vender heldigvis tilbage allerede mandag!

Vi er ved at arrangere fjernundervisning af de få elever fra 0. til 5. klasse, som ikke kan deltage i undervisningen frem til 10/5.

Torsdag sang eleverne udendørs i anledning af dronningens fødselsdag.

Vi er godt i gang - og høster hele tiden erfaringer med at gennemføre en restriktiv men munter skoledag!

 

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, skoleleder

 

 

 

12. april 2020

 

Kære forældre,

 

Først en kæmpe tak for jeres engagement og udholdenhed gennem de sidste uger! Vi er klar over, at det har været en kæmpe udfordring i alle hjem.

Vi er på vej ind i en ny fase, hvor 0. til 5. klasse kan blive undervist på skolen, mens 6. til 10. klasse fortsætter med fjernundervisning.

Vi har modtaget og nærstuderet alle informationer og direktiver fra Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen, og vi udarbejdet en detaljeret nødplan for ophold og undervisning på skolen.

Nødplanen gælder indtil 10/5.

Hele skolen er rengjort. Der er arrangeret ekstra daglig rengøring med vask og afspritning af alle kontaktpunkter to gange dagligt. (Kontaktpunkter er håndtag, arbejdsborde, tastaturer, vandhaner o.a.)

Der er kun raske ansatte på skolen, og de kommer alle fra hjem uden smitbar sygdom.

Inden tirsdag den 14/4 bliver I kontaktet af klasselærerne, som skal sikre, at alle elever er raske, før de vender tilbage til skolen.

Klasselærerne skal også vide, at I har gennemgået de informationer, som Sundhedsstyrelsen har sendt gennem e-boks.

Når eleverne ankommer på onsdag, gennemgår de et kursus om hygiejne og adfærd. Vi fastholder alle punkter om hygiejne og adfærd med fast men kærlig hånd.

Undervisningen kører fra 9:00 til 14:00 hver dag.

SFO'en er åben mellem 7:00 og 9:00 samt mellem 14:00 og 17:00.

Aflevering og afhentning af børn sker ved døren - lad være med at gå ind på skolen!

Så I kan trygt sende jeres børn i skole onsdag den 15/4- vi er parate!

 

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, Skoleleder

 

 

 

6. april 2020

 

Kære forældre,

 

Efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde her til aften, ved vi følgende:

 

Kildeskolen åbner delvist onsdag den 15. april.

0-5 klasse modtager undervisning på skolen.

6-10 modtager fjernundervisning indtil 10. maj.

Alle afgangseksamener er aflyst - årskaraktererne bestemmer adgang til de søgte uddannelser.

Vi afventer nærmere direktiver fra Sundhedsstyrelsen om, hvordan skoledagene skal afholdes. Vi ved dog allerede, at skoledagene ikke bliver, som de var før corona-krisen.

 

Vi skal nok informere jer nærmere, så snart vi ved mere!

 

Praktiske informationer:

 

Onsdag den 15. april åbner SFO'en kl 7:00.

Undervisningen starter kl. 9:00 og følger i videst mulig omfang det sædvanlige skema.

Lektiecaféen holdes lukket frem til 10. maj.

Elever, der ikke er tilmeldt SFO'en, skal afhentes eller gå hjem, så snart dagens sidste lektion er afsluttet.

Elever, der ikke er tilmeldt SFO'en, må først ankomme på skolen kl. 9:00.

Vi melder ikke flere børn  ind i SFO'en fra nu og frem til 10. maj.

 

Alt det ovenstående afhænger af virusens fortsatte spredning.

 

Vi vender tilbage med flere informationer, så snart vi ved mere.

 

Og så glæder vi os MEGET til at møde alle børn fra 0-5 klasse!!!

 

Med venlig hilsen og fortsat god påske

 

Niels Bergstedt, Skoleleder

 

 

 

5. april 2020

 

Kære forældre,

 

Nødberedskabet på plads for de kommende tre dage.

1/3 af eleverne fortsætter med at modtage fjernundervisning mandag, tirsdag og onsdag.

Vi ved endnu ikke, hvornår vi kan genoptage den almindelige daglige undervisning på skolen, men håber at det sker tirsdag den 14/4 lige efter påskeferien.

Så snart der kommer afklarende informationer fra Undervisningsministeriet, tager vi kontakt med jer gennem mails, SMS'er og telefonopkald.

 

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, Skoleleder

 

PS: I er fortsat velkomne til at kontakte mig – mit telefonnummer er 53774484 og min mailadresse er nielsbergstedt@gmail.com

 

 

 

30.marts 2020

 

Kære forældre,

 

Først en kæmpe tak til alle forældre, elever og lærere for jeres vedvarende og engagerede indsats i denne svære tid.

Vi fortsætter med at levere fjernundervisning mandag 6/4, tirsdag 7/4 og onsdag 8/4 - alle dagene mellem 9:00 og 14:00.

I skal informere klasselærerne om jeres behov for undervisning i de tre dage, så vi kan arrangere det nødvendige.

Og så en hilsen til jer alle: Kildeskolenyt april 2020

 

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, Skoleleder

 

 

 

 

 

 

23.marts 2020

 

Kære forældre

 

Med statsminister Mette Frederiksens pressemøde 23. marts ved vi, at alle skoler skal være lukkede til og med mandag den 13. april.

Det betyder, at der hverken er undervisning eller pasning på Kildeskolen indtil tirsdag den 14. april.

Lærerne fortsætter selvfølgelig med at fjernundervise alle hverdage mellem 9:00 og 14:00 i de kommende to uger.

Forlængelsen kan betyde, at I kommer til at mangle undervisningsmaterialer i hjemmet. Hvis det sker, skal I give klasselærerne besked, så vi kan arrangere tider for afhentning på skolen.

Vi ved godt, at den forlængede periode er en kæmpe belastning for alle børnefamilier! Det er også en svær tid for lærerne, som hellere end gerne ville vende tilbage til den almindelige daglige undervisning og pasning. Men det er desværre nødvendigt!

Jeg har bedt lærerne om at sænke ambitionsniveauet og tage situationen med godt humør – det er bedst for alle.

Det samme vil jeg bede jer om. Ned med hastigheden og finde på positive og sjove aktiviteter!

Statsministeren appellerer til, at vi skal passe godt på hinanden – det fortsætter vi med.

Statsministeren appellerer også til tålmodighed – og det bliver der brug for!

Og så ser vi frem til at åbne dørene for almindelig undervisning tirsdag den 14. april kl. 9:00.

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt, Skoleleder

PS: I er meget velkomne til at kontakte mig – mit telefonnummer er 53774484 og min mailadresse er nielsbergstedt@gmail.com

 

 

 

 

Fredag den 20/3-2020

Kære forældre,

 

Først en kæmpe tak for jeres engagement og hjælp i den her corona-tid.

Vi savner det daglige møde med jeres børn og unge – det er ikke let at undervise dem på afstand.

Men lærerne gør hvad de kan. Eleverne gør hvad de kan. Og vi ved, at I gør, hvad I kan.

Lærerne underviser alle hverdage mellem 9:00 og 14:00.

Men det betyder ikke, at jeres børn skal sidde ved computeren alle fem timer, eller at de skal studere efter klokken 14:00. Tag en tur i skoven, besøg en legeplads eller spil et sjovt brætspil. Sørg for udadvendte aktiviteter – der er brug for det!

Fjernundervisning er besværlig og fuld af fejl – så vi er alle nødt til at geare lidt ned og tage det med god humor.

Vi klarer det allerede godt sammen – så lad os fortsætte med det og håbe på, at besværet kun varer én uge mere.

Med venlig hilsen

Niels

PS: I er alle velkomne til at ringe til mig på 53774484 eller skrive en mail på niels@kildeskolen.dk

 

 

 

 

 

12/3-2020, kl. 13:30

Kære forældre,

 

Situation

Statsminister Mette Frederiksen holdt i går aftes pressemøde, hvor hun slog fast, at alle landets skoler skal holde lukket i foreløbig 2 uger for at hæmme udbredelsen af corona-virus.

Derfor er Kildeskolen lukket fra mandag og to uger frem – der er ikke undervisning på skolen, og SFO’en er lukket.

Statsministeren anbefalede også, at elever skulle blive væk fra skole i dag og i morgen, hvis det kunne lade sig gøre.

Her til morgen mødtes alle lærere og ledelse for at iværksætte en nødplan, der giver alle elever mest mulig undervisning i de kommende to uger.

 

Generelt

Lærerne arbejder hjemmefra alle hverdage mellem 9:00 og 14:00.

I den periode hjælper de eleverne med hjemmearbejdet via telefon, mails, SMS eller Skype.

Sørg for at jeres børn er tilgængelige og laver deres hjemmearbejde i samme periode.

Lærerne tager telefonen og besvarer SMS’er og mails så hurtigt som muligt.

Sørg for at I gør det samme i hjemmet.

Skolens telefon 38790140 er åben i samme periode.

I nødstilfælde kan I ringe direkte til skoleleder Niels på 53774484 eller sende en mail på nielsbergstedt@gmail.com

 

De næste to dage…

Torsdag og fredag lukker vi skolen ned lidt efter lidt.

Vi sender børnene hjem efter aftale med jer forældre – så hurtigt som muligt.

Vi arrangerer materiale til hjemmeundervisning: Checksheets, bøger, hæfter, mapper, it-systemer og alt andet.

Hvis jeres børn er på skolen torsdag eller fredag, får de materialet af klasselæreren.

Hvis de ikke er i skole, skal I afhente materialet hos klasselæreren.

I skal have alt materiale senest fredag.

 

De to uger…

Hver dag bliver jeres barn kontaktet af klasselæreren for at aftale dagens samarbejde.

Kontakten sker telefonisk, med mindre det er mere praktisk med mail, SMS, skype eller andet.

Klasselæreren kontakter eleverne i alfabetisk rækkefølge fra kl. 9:00.

Eleverne kan kontakte klasselæreren i hele perioden 9:00 til 14:00.

Hvis der er behov for det, kan klasselæreren også kontakte eleven på et senere tidspunkt.

Hvis der er behov for det, vil klasselæreren bruge faglærerne til at hjælpe eleven.

Det er klasselæreren, der koordinerer al hjælp.

 

Sker der fejl?

Som Mette Frederiksen udtrykte det: Ja det gør der!

Ingen af os har prøvet det her før.

Hvis noget ikke fungerer, skal I kontakte Niels på 53774484 mellem 9:00 og 14:00.

 

VIGTIGT:

  • At I sørger for at klasselæreren har de korrekte kontaktdata
  • At I har modtaget alle undervisningsmaterialer
  • At I har daglig kontakt med klasselæreren

Og at I tager den med ro, når det bliver rodet!

Alle lærerne er med på den – lad os udnytte de to uger bedst muligt!

Med venlig hilsen

Niels Bergstedt

Skoleleder Kildeskolen

 

 

 

 

Få en rundvisning på Kildeskolen

Er du interesseret i at få dit barn på Kildeskolen? Klik på knappen ude til højre og bed om en rundvisning i dag.

Book rundvisning

Om Kildeskolen

Kildeskolen er en friskole med undervisning fra 0. til 10. klassetrin med individuel og fælles undervisning.

I hver klasse er der højst 20 elever, så læreren kan nå at hjælpe alle.

Kontakt

Høffdingsvej 14, 2500 Valby
Tlf.: 38790140
E-mail: info@kildeskolen.dk

Kontakt Personale

Rejseplanen
Google kort

Det officielle

  • Bestyrelse
  • Tilsynserklæringer
  • Undervisningsplaner 2020
  • Vedtægter
  • Evaluering og tiltag
  • Demokrati, frihed og folkestyre

Følg os

  • Facebook
  • Google+
  • Instagram

LÆS VORES BLOG

Søg

Copyright © 2021 · Kildeskolen · Høffdingsvej 14, 2500 Valby · info@kildeskolen.dk · 38790140