Skolesocialrådgiver
Som en forsøgsordning er der knyttet en socialrådgiver til skolen.
Skolesocialrådgiveren kan være med til at styrke den tidlige og forebyggende indsats, så eleverne i faldende trivsel støttes så tidligt som muligt. Det indbefatter bl.a. at rådgive og støtte elever og familier, der har brug for hjælp og gøre det i samarbejde med skolens ledelse og lærere. Socialrådgiveren kan også være med til at understøtte samarbejdet mellem Socialforvaltningen, skole og forældre, hvis der er behov for kontakt hertil eller der allerede er en aktiv sag.
Endelig kan socialrådgiveren henvise til andre offentlige eller frivillige tilbud, deriblandt fritidsaktiviteter som eleverne kan deltage i efter skoletid.
Pædagogisk og Psykologisk Rådgivning - PPR
Skolen samarbejder med PPR i Valby, når det skønnes, at et barn har brug for særlig hjælp til at klare alvorlige problemer, som ikke kan løses med almindelig undervisning eller det almindelige samarbejde mellem skole og forældre.
I samråd med forældrene søger skolen om midler til at iværksætte tiltag, hvor eleven hjælpes socialt af en erfaren lærer sideløbende med den almindelige undervisning.
Hvis dette forløb fejler, så eleven ikke kan følge den almindelige undervisning i klassen med gode resultater, skal der findes en anden skole til barnet.