Kildeskolen

Privat friskole i Valby København

  • Forside
  • Personale
  • Kontakt
  • Om Kildeskolen
    • Kildeskolens historie og baggrund – kort fortalt
    • Dagligdagen
    • Deltagelse i samfundet uden for skolen
    • Faciliteter
    • Forældrebetaling
    • Gennemsigtighed og karakterer
    • Hvad siger forældrene?
    • Skolefritidsordning (SFO)
    • 10. klasse på Kildeskolen
  • Trivsel og værdier
    • Værdigrundlag
    • Mobning – nej tak!
    • Socialrådgiver og PPR
    • Sundhedspleje
    • Undervisningsmiljø
  • Undervisningen
    • Elevplaner 2025-2026
    • Lektiecafé
    • Projekt- og temauger
    • Qual
    • Skoleskemaer 2025-2026
    • Tosprogsundervisning
    • Uddannelsesvejledning
    • Undervisningsplaner 2025-2026
  • Til elever
    • Elevråd og Miljøråd
    • Kalender
    • Ordensregler
    • Skoleskemaer 2025-2026
  • Til forældre
    • Kalender
    • Elevplaner 2025-2026
    • Forældremøder og konsultationer
    • Karakterer og gennemsigtighed
    • Hvad vi forventer af forældrene
    • Skolebladet Kildeskolenyt
    • Privatlivspolitik
    • Skoleskemaer 2025-2026
    • Svømmeundervisning

Undervisningsmiljø

Gode faglige fremskridt går hånd i hånd med et godt undervisningsmiljø. Når eleverne ved, at de bliver dygtigere, er fundamentet lagt for et sundt og respektfuldt undervisningsmiljø. Stolte elever behandler som regel andre hensynsfuldt. Men dermed er hele opgaven ikke løst.

Det sker, at barnets liv vælter, så læring og faglige fremskridt synes ligegyldige.

Tabet af en kammerat, drillerier, en dårlig start på dagen, for lidt søvn, utilstrækkelig kost, sygdom og smerte, for lang tid foran skærmen med Paradise Hotel - og meget andet - kan gøre ethvert barn til et "frådende monster".
Vi skælder ikke ud og taler heller ikke nedværdigende til børnene, når livet er væltet.

Vores opgave er at uddanne dem til at blive dygtige voksne. Derfor inviteres børnene til at tage medansvar for faglige og sociale problemer. Vi hjælper gerne - men børnene skal selv deltage i det omfang, de kan!

Uenigheder løses med fornuftig kommunikation, hvor hver part kan tale frit, og hvor parterne lytter til hinanden. Vores erfaring er, at børn er villige til at løse sociale uoverensstemmelser - men at det kan ske, at de ikke ved, hvad de skal gøre. Derfor kan der være brug for assistance af en voksen.
Hvis et problem er fastlåst og vedvarende, søger vi hjælp hos forældrene.

Hvis en elev vedvarende bryder skolens ordensregler, må vi indse, at vi ikke er den rette skole for barnet - og en udmelding kan være den bedste løsning.

Hvert tredje år undersøger vi undervisningsmiljøet med spørgeskemaer fra (tidligere) DCUM.

 

Undersøgelse og handleplaner 2025

Siden januar 2022 har vi arbejdet med at forbedre undervisningsmiljøet på forskellige  områder:

 

Toiletter

Da den tidligere UMV viste at en del elever havde problemer med toiletforholdene på skolen, besluttede Bestyrelsen at løse dette én gang for alle ved at installere helt nye WC faciliteter på alle sale.

Vi har således opnået topmoderne faciliteter med henholdsvis drenge- og pigesektioner på tre sale samt handicaptoilet i kælderetagen med automatiske vand-, sæbe- og servietholdere.

Alle toiletter er desuden indrettet så de er lette at holde helt rene.

 

Tag

Da der trængte vand ind i bygningen besluttede Bestyrelsen at skolen skulle have nyt tag – et arbejde der blev afsluttet med store udfordringer i 2022.

Med denne forbedring har vi opnået et glimrende inde-miljø.

 

Solpaneler

Da vi ønskede at vores elever skulle opleve betydningen af grøn energi installerede vi solpaneler på den sydvendte del af skolens tag og sørgede for at de større elever fik afgang til måling af skolens strømforbrug.

 

Håndværk og Design

I 2023 forbedrede vi faciliteterne til faget H og D, så vi nu har lokale til opbevaring af materialer og værksted. Vores SFO, som ikke bruges i undervisningstiden, anvendes nu til faget.

 

Morgensang

Morgensang er læring i dansk kultur og skaber desuden fællesskab på tværs af klasserne. Derfor indførte vi som en fast aktivitet morgensang hver mandag samt at eleverne kunne gennemgå tekstforståelse og melodi i løbet af ugen.

 

Samtalebokse

I anden halvdel af 2022 indrettede vi samtalebokse på 1. sal med et ønske om at skabe små områder, hvor elever kunne snakke og arbejde sammen. Boksene benyttes flittigt – bl.a. hvor elever har brug for mere ro til at koncentrere sig.

 

Lærer til at arbejde med elevernes trivsel

I 2024 ansatte vi en lærer på deltid til at tage sig af elevernes trivsel – individuelt  såvel som klassevis.

Læreren tager sig af de uenigheder, der kan opstå i selv de mest velfungerende klasser, hvor klasselæreren er nødt til at fortsætte sin daglige undervisning.

På den måde har vi opnået at elever og forældre bliver hørt og at problematikker afklares indenfor kort tid.

 

Løbende faglige undersøgelser

Siden 2022 har vi 2-3 gange årligt gennemført undersøgelser af elevernes oplevelser af egne fremskridt.

Undersøgelsen blev foretaget i alle klasser, hvorpå elever, der ikke var tilfredse med egne faglige fremskridt, blev kontaktet af deres faglærere, som hjalp dem igennem eventuelle vanskeligheder på tomandshånd.

 

Elevråd og skolegård

For at undersøge om vi kunne gøre skolegården mere attraktiv, bad vi elevrådet om at komme med forslag.

Elevrådet gennemførte en spørgeundersøgelse i klasserne og eleverne kom med illustrerede forslag.

Vi har også indhentet tilbud fra tre forskellige udbydere med henblik på en helhedsrenovering.

 

Grøn skole gennem 14 år

Gennem de sidste 14 år har vi årligt modtaget flaget fra Grøn Skole Grønt Flag. Elever fra 7. klasse danner vores Miljøråd.

 

Nye møbler i klasserne

Gennem de sidste to år har vi udskiftet en hel del møbler i flere af klasserne,.

Nu har alle klasser på nær 1 spritnye møbler.

 

Bevægelse i 9. klasse

Mens eleverne i 0. til 8. klasse er særdeles aktive udendørs i frikvartererne, har 9. klassen lov til at blive indendørs. For alligevel at opnå bevægelse indrettede vi deres fælleslokale med bordtennis, bordfodbold og dans.

Især bordtennis er slået igennem som en helt fast aktivitet i frikvartererne.

 

Individuel undervisning til elever i 9. klasse

Eleverne i 9. klasse er meget bevidste om, at de kun har et år tilbage på skolen, og dermed også på egne faglige svagheder.

Derfor besluttede vi at tilbyde mere individuel undervisning til eleverne i denne klasse som de kan udnytte efter eget ønske.

 

Hvad skal der så ske?

Trivsel er selvfølgelig en størrelse man konstant skal arbejde med.

I øjeblikket bearbejder vi den nye trivselsundersøgelse.

Så snart dette er gjort og vi har fastlagt de kommende fokusområder, går lærerne i gang med at arbejde med den og den vil blive den offentliggjort her på hjemmesiden.

Med venlig hilsen

Christine Wenlock

Skoleleder

 

Søg

Kontakt

Tlf.: 38790140
E-mail: info@kildeskolen.dk

Få en rundvisning på Kildeskolen

Er du interesseret i at få dit barn på Kildeskolen? Klik på knappen ude til højre og bed om en rundvisning i dag.

Book rundvisning

Om Kildeskolen

Kildeskolen er en friskole med undervisning fra 0. til 10. klassetrin med individuel og fælles undervisning.

I hver klasse er der højst 20 elever, så læreren kan nå at hjælpe alle.

Sitemap

Kontakt

Høffdingsvej 14, 2500 Valby
Tlf.: 38790140
E-mail: info@kildeskolen.dk

Kontakt Personale

Rejseplanen
Google kort

Det officielle

  • Bestyrelse
  • Tilsynserklæringer
  • Undervisningsplaner 2025-2026
  • Vedtægter
  • Evaluering og tiltag
  • Demokrati, frihed og folkestyre

Følg os

  • Facebook
  • Instagram

LÆS VORES BLOG

Søg

Copyright © 2025 · Kildeskolen · Høffdingsvej 14, 2500 Valby · info@kildeskolen.dk · 38790140